Madservice Skovvang
Madservice Skovvang leverer varm mad til de fleste af kommunens plejecentre.

Maden laves i køkkenet hos Madservice Skovvang, som har til huse på Skovvang Plejecenter. Herfra leveres det til følgende plejecentre:
- Kirke Stillinge
- Lützensvej
- Møllebakken
- Skovvang
- Smedegade
- Skælskør
- Solbakken
- Quistgården
Køkkenet leverer mad cirka 300 portioner mad alle årets dage.
-
Maden
Vi laver menuplaner for en måned ad gangen, og de varierer efter sæsonens råvarer.
I hverdagene er der to hovedretter og en biret at vælge imellem. I weekender og på helligdage tilbydes der en hovedret og biret.
Plejecentrene er forpligtet til at kontrollere temperaturen ved modtagelsen. Den skal være mindst 65 grader for varmeretter og højst 5 grader for kolde retter.
-
Levering og emballage
Maden leveres til plejecentrene i varmeholdige specielkasser med et eksternt fragtfirma. Den er pakket i engangsemballage, der er miljøvenligt og fremstillet af 70-75% genanvendeligt materiale. Den kan derfor bortskaffes som almindeligt affald.
-
Gæster
Hvis du skal have gæster, kan plejepersonalet hjælpe dig med at bestille ekstra mad.
-
Økologisk Rosenpris
Personalet i Madservice Skovvang vandt Årets økologiske køkkenroser 2015. Prisen blev vundet i forbindelse med omlægning til økologisk mad. Processen var til stor inspiration og værdi for medarbejderne, som har fået deres faglig stolthed tilbage ved at lave mad fra bunden.