Hjælp til menuplaner

Se hvordan du bestiller

Du sætter kryds i de ønskede menuer ud for antal portioner du ønsker af samme menu (1, 2 eller 3 stk.)

Hvis du ønsker 1 ret (1 portion) hver dag, skal du krydse af ud for 3 retter til mandag/tirsdags leveringen og 4 retter til torsdag/fredags leveringen.

  • Figur 1. Korrekt udfyldt

Du kan se ud fra desserterne, hvor mange hovedretter du skal krydse af.
Er der 3 desserter, så skal du krydse af ud for 3 hovedretter.
Er der 4 desserter, så sætter du kryds ud for 4 hovedretter.

De afkrydsede menuplaner bliver indlæst ved hjælp af en scanner.
Vær derfor opmærksom på, at du krydser af inde i felterne. Hvis du får sat krydset forkert, beder vi dig udfylde hele feltet med kuglepen.

  • Figur 2. Er ikke udfyldt korrekt

En overstregning bliver læst som et kryds.

OBS

Hvis du sender en blank menuseddel retur, og den bliver scannet ind, vil den blive læst, som du ikke skal have mad i den givne periode.

Hvis du ikke ønsker at vælge menuer og bare få leveret nogle retter, skal du ikke sende menusedlerne retur til køkkenet.

Vi har for hver kunde lagt en standardordre ind, som vil blive aktiveret, hvis vi ikke modtager menuplanen retur.

Vigtigt!

Hvis du vælger at kopiere din afkrydsede menuplan, beder vi dig om at returnere originalen, da vi ikke kan scanne en kopi.

Siden er sidst opdateret 10. august 2017