Madservice Hashøj
Du kan få mad til opvarmning fra Madservice Hashøj, hvis du eller dem du bor sammen med ikke er i stand til at lave mad.

Hvis du modtager mad fra Madservice Hashøj eller er pårørende til en borger, som får mad fra os, så er vi altid til rådighed med vores viden om kost.
Du er velkommen til at ringe, maile eller besøge os, så vi kan få en snak om kosten og dens betydning for et godt og aktivt liv for dig eller din pårørende.
-
Søg om madservice
Det er Visitationen i Center for Sundhed og Ældre, der vurderer, om du kan få madservice. Du skal derfor sende en ansøgning til dem.
Lån en mikroovn
Når du søger om madservice, skal du samtidig angive, om du har brug for at låne en mikroovn.
-
Sådan bestiller du
Når du er bevilget mad, modtager du menuplaner for tre uger ad gangen. På menuplanerne står der, hvilken periode de gælder for, og hvornår de senest skal være afleveret til Madservice Hashøj.
Valg af retter
Til leveringen mandag eller tirsdag kan du vælge tre hovedretter og tre desserter. Til leveringen torsdag eller fredag kan du vælge fire hovedretter og fire desserter.
Hvis du ikke ønsker mad til alle dage, krydser du blot af ud for de retter, du ønsker, og lader de øvrige stå tomme.
Hvis du ikke afleverer en afkrydset menuplan, får du standardmenuen for den pågældende periode.
Månedens surt
En gang om måneden er der tilbud om "Månedens surt", som er inkluderet i prisen.
Tilkøb af ekstra retter
Du kan få leveret råkost, salat og Protino mod ekstra betaling.
Protino er friske mejeriprodukter, der kombinerer et højt indhold af protein og kalorier med god smag. De er derfor gode til dig, der har en lille appetit.
-
Udbringning af maden
Din mad bliver leveret to gange om ugen i tidsrummet kl. 7-14.
- Skælskør syd, Øerne og Slagelse: Mandag og torsdag
- Korsør, Skælskør nord og Hashøj: Tirsdag og fredag
Hvis du en enkelt dag er forhindret i at modtage din bestilte mad i dette tidsrum, skal du kontakte køkkenet eller aftale andet med chaufføren.
-
Afmelding af madservice
Hvis du ikke længere har behov for at få mad fra Madservice Hashøj, skal du ringe til os og afmelde det.
Hvis du har lånt en mikroovn, skal den leveres tilbage et af disse steder:
- Madservice Hashøj, Atkærvænget 27 D, 4261 Dalmose
- Madservice Skovvang, Grønningen 1, 4200 Slagelse
- Rådmandscenteret, Rådmandsvej 1, 4230 Skælskør
- Genoptræningscentret, Linde Allé 56, 4220 Korsør
-
Menuvalg
Du modtager menuplaner for tre uger ad gangen. På hver menuplan står der leveringsperiode og hvilken dato den senest skal være returneret til Madservice Hashøj.
Du har mulighed for at vælge mellem flere forretter, hovedretter og desserter ved hver bestilling.
Gæster
Du kan bestille ekstra mad på bestillingssedlen, hvis du skal have gæster.
Menuplaner
-
Kosttyper
Normalkost
Hvis du skal have normalkost, kan du vælge mellem flere retter. Du skal blot krydse af ud for den ret, du ønsker til den pågældende dag.
Diætkost
Er du sammen med din læge, sygehuset, visitationen eller en diætist kommet frem til, at du har brug for en speciel kost, skal du blot give os besked. Forskellige mennesker har forskellige behov, og vi tilbyder derfor forskellige diæter:
- Små, normale og store portioner
- Normal mad med ekstra grønt
- Energitæt mad (vi tilsætter ekstra proteiner og fedt)
- Blød mad med mos og blød mad med kartofler
- Gratin
- Ekstra råkost
Blød mad og gratin er til dig, der har svært ved at synke og tygge
Småtspisende
Behovet for de næringsstoffer falder ikke væsentligt med alderen, og derfor er det vigtigt, at du som ældre spiser en kost, hvor koncentrationen af proteiner, vitaminer, mineraler og vigtige fedtsyrer er relativ høj.
Jo mindre portioner du spiser – des mere koncentreret energi skal der være i din kost.
Hvis du har mistet appetitten og måske tabt vægt, er det vigtigt, at alle dine måltider i døgnet er rige på protein og fedtstoffer.Madservice Hashøj kan tilbyde dig en beriget kost, hvor vi tilsætter ekstra protein og fedt.
-
Tilberedning
Ved første bestilling af vores mad får du en opvarmningsguide, hvor du kan læse, hvordan du skal tilberede maden.
Brug af mikroovn
Ovnen tilsluttes almindelig stikkontakt.
Tag maden direkte fra køleskabet og prik huller med en gaffel i filmen, og stil menubakken ind i mikroovnen.
Følg altid de vejledende opvarmningstider, som står på menubakken, så får du den rigtige opvarmning af maden.
Glemmer du maden under opvarmningen, slukker mikroovnen af sig selv, og maden må opvarmes på ny.
Eventuelle madrester bør ikke opvarmes igen af hensyn til næringsindholdet og udvikling af bakterier. Anvend aldrig metalfade eller lign. ved opvarmning af maden, da dette vil ødelægge mikroovnen.
Rengøring af mikroovn
Mikroovnen aftørres regelmæssigt med en fugtig klud!
-
Opbevaring og holdbarhed
Når du modtager din termotaske fra os, er det vigtigt, at din mad kommer på køl ved højst 5 grader med det samme.
Vær opmærksom på sidste anvendelsesdato på maden. Hvis anvendelsesdatoen er overskredet, anbefaler vi, at du kasserer maden.
Tag først maden ud af køleskabet, når den skal varmes og spises.
Du bør ikke genopvarme madrester af hensyn til næringsindhold og udvikling af bakterier.
-
Emballage
Menubakker
Maden anrettes i engangsemballage, der er miljøvenligt og fremstillet af 70-75% genanvendeligt materiale. Den kan derfor bortskaffes som almindeligt affald.
Termotaske
Chaufføren leverer menubakkerne i en termotaske. Den tomme termotaske skal sendes med retur ved næste levering.
-
Priser
Betalingen opkræves første gang på en faktura, hvorefter du har mulighed for at tilmelde den til betalingsservice.